Ecvet
ECVET er en forkortelse for "European Credit System for Vocational Education and Training", og er et europæisk meritoverførelsessystem inden for de erhvervsrettede uddannelser.
Der er to formål med ECVET: At fremme livslang læring og at øge mobiliteten mellem medlemslandene i Europa. Disse formål tilgodeses gennem anerkendelse, akkumulering og overførelse af læring mellem forskellige læringsmiljøer og på tværs af landegrænser og systemer i Europa.
ECVET skal således skabe en fælles forståelse og ikke mindst et fælles sprog for anerkendelse og overføring af læring og kvalifikationer i Europa.
Fokus på læringsudbyttet
Det særlige ved ECVET er, at det sætter fokus på læringsudbyttet, Learning Outcome – det vil sige på, hvad en person kan og ved - og ikke på, hvordan han eller hun har opnået denne kunnen eller viden.
ECVET kan bruges både til nationale og tværnationale aktiviteter, men vi har i Danmark valgt udelukkende at bruge det i forbindelse med mobilitet på tværs af landegrænser, både når vi sender elever ud, og når vi modtager udenlandske elever inden for de erhvervsrettede uddannelser.
Læs mere i folderne